The why and where

Sim City news feed

Alle aviser har det - nogle i mindre eller større grad. Er det virkelig et udtryk for vores nationers fald? Dette er generelt oplevet i flere udpluk fra nationale og internationale net-aviser. Flest er der jo i 'pop-aviserne' - de aviser som man har liggende på en café, hvor tiden skal gå hurtigt - hjernen skal kobles af....



Sim City's 'News Feed' har det også - fuldstændig irrelevante nyheder. Det er en vis adspredelse, at læse om katten som trykkede på '112', drengen som fløj i luftballon (eller gjorde han?), at prutter er farlige at holde på for kroppen - etc.etc.
Man kan måle seriøsiteten i aviserne, og journalistkvaliteten ved at se på overskrifter - samme antal intetsigende overskrifter kan man sikkert også henføre til vores samfunds 'fald'.
Udbud og efterspørgsel hænger også fast i antallet af 'Sim City' overskrifter - de beriger ikke din viden, ej heller får de dine grå celler til at forbedre forbindelser, eller højner din kulturelle viden - men koble af - det gør de...og muligvis fordummer.

Jeg nævner udbud og efterspørgsel, for med så mange andre ting i vores verden, ændrer vi jo ikke på de ting vi i stilhed accepterer. Vores inaktive accept har givet os den verden vi er i, og som vi nu, som forbrugere, fortryder visse dele af. Vi mærker det på vores omgivelser, vores miljø - vi har accepteret at industrien bruger løs af pthalater og parabener, at den beriger vores mad med sukker, tilsætter skadelige E-stoffer og unødvendige konserveringsmidler, alt i alt ser vi på vores forfald - med åben mund, men uden at råbe højt, uden at agere og uden at protestere.
Jeg taler ikke om at den almindelige civile borger er at dømme her - vi taler om vores regeringer, ministre alle dem som er med til at acceptere de industrielle virksomheders store del i vores omgivelsers påvirkning, uden at beskytte forbrugerne. Her har medierne også en magt - en magt, jeg hellere ser bliver brugt på netop dette emne, fremfor at belyse at endnu en kat er reddet ned fra et træ, eller at en heldig norsk ældre kvinde finder en stor sum penge, som hun i ærlig ånd afleverer til politiet.




Ingen kommentarer: