Det vil sige - efter mange - MANGE - mange trin...realiteten er ikke helt på plads, det er det praktiske som tæller og alt er stadig uvirkeligt. Vi betræder endnu ikke Slovakisk jord, som gør alt besværet arbejdet værd, som får os til at erkende at virkeligheden er anderledes.
At forberede sig til fremtiden - eller forberede sig til noget man ikke kan forestille sig, er lidt som at udfylde en lotto-kupon; Vi håber og tror på tallene, men vi kan ikke med sikkerhed afgøre udfaldet.
Vi har en masse forestillinger om, hvordan det vil være og blive - og vi håber...vi håber, at de drømme som vi kommer til at arbejde meget for, kan indfries, kan blive en realitet efter de 2 år.
I smug har jeg set på 'turen går til' - for at mentalisere et andet landskab. Væk fra de svenske bakker, skove, træer, dufte af vildt...ind kommer en barsk vinter, hed sommer og temperatur-ekstremerne ind i mellem. Tager man væk fra byen, ser man floder, vilde skove, hårdt landskabsterræn -klipper og rigtige bjerge...og jeg skriver rigtige bjerge, fordi vores danske landskab, er som at stille en myre ved siden af en elefant i forhold til det Slovakiske.
Jeg tror på prøvelser i fremtiden, på hårdt arbejde - både hjemme og på jobbet - på momentvise overvejelser om det er dét værd det hele...men jeg ved, at midt i disse dale, vil der være en sikker mavefornemmelse, som peger på at dét er det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar